Se lige det smil. Her er en glad mand, der lige har fået sit livs tur i en Porsche-raket. Næste mulighed er den 15. september på HCA ved Odense.

Se lige det smil. Her er en glad mand, der lige har fået sit livs tur i en Porsche-raket. Næste mulighed er den 15. september på HCA ved Odense.

Kørsel med racer mod børnecancer

Køb en tur i en sportsvogn, få én på opleveren og hjælp kræftramte børn. Det er en simpel, men effektiv, idé

Af
Flemming Haslund

HJÆLPEARBEJDE En snart gammel idé, der viser sig ikke bare at holde, men at vokse og vokse. Det er Sportscar Event, der snart kommer til Odense. Lørdag 15. september indtager omkring 40 sportsvogne HCA – lufthavnen nord for Odense. Sportscar Event har vist sig at være en væsentlig donor til især Børnecancerfonden.

Nye biler, men også klassikere som denne Ferrari F40, er blandt sportsvognene, der giver tur til fordel for bl.a. Børnecancerfonden.

Nye biler, men også klassikere som denne Ferrari F40, er blandt sportsvognene, der giver tur til fordel for bl.a. Børnecancerfonden.

"Vi har kørt i alt 2.750.000 kr. ind i år til dato, hvilket er en forbedring på cirka 100.000 kr. i forhold til sidste år. Så her, inden næste event på HCA nord for Odense, tør jeg næsten sige, at vi regner med, eller i hvert fald håber på, at vi runder 3,1 mio. indkørte penge for i år," fortæller Jack Mogensen, eventchef for Sportscar Event.

Ford GT

Hovedpersonen på fire hjul er en mørkegrøn Ford GT. De fleste kørere i Sportscar Event er anonyme, men ikke den grønne Ford: Manden bag rattet er Jason Watt:

"Jeg glæder mig rigtigt meget til at komme til Fyn med den nye bil nummer et til Sportscar Event. Jeg er stolt over at være 'forfremmet' til at blive hovedbilen," siger han.

Men Sportscar Event Fyn har også en række andre biler, der slet ikke koster 1.600 kr., som en tur med Jason koster. Et eksempel på megen fart til en helt anden pris er en Honda NSX med fire motorer (det er rigtigt nok!) til 1.000 kr., en Chevrolet Camaro med en dyb V8-bas til 800 kr., og dagens måske sjoveste bil, en Mazda MX-5, der koster 200 kr. for en tur.

Jo, der er skæv kønsfordeling blandt kørerne til Sportscar Event – men Malene her er med, og hun er blandt de hurtigste.

Jo, der er skæv kønsfordeling blandt kørerne til Sportscar Event – men Malene her er med, og hun er blandt de hurtigste.

Faktisk var netop Mazdaen bilen, der trak en af de største køer, sidst Sportscar Event og venner var ude at køre. Det var på FDM Jyllandsringen i forsommeren. Hvorfor?

Fordi det er ekstra sjovt at sidde i den måske mindste bil og alligevel kunne følge med de store Porscher og Ferrarier, var det helt typiske svar fra passagererne.

Publiceret 06 September 2018 16:22

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs