Roland Gumpert; tidligere Audi-hjerne med sin store del af æren for Audis quattro-modeller. Nu har han skabt en ny superbil med afgørende dele fra det danske firma SerEnergy.

Roland Gumpert; tidligere Audi-hjerne med sin store del af æren for Audis quattro-modeller. Nu har han skabt en ny superbil med afgørende dele fra det danske firma SerEnergy.

Dansk energi i ny superbil

Danmark er jo ikke verdensmestre i biler, men når det kommer til grøn energi, er vi med helt fremme. Det er præcist derfor, en ny tysk superbil får sit hjerte fra et dansk firma, SerEnergy i Aalborg

Af
Af Flemming Haslund

Tysk supersportsvogn med topfart over 300 km/t. Og dansk energivirksomhed i skøn forening.

Måske lyder det hen i vejret. Men ikke desto mindre. På den internationale biludstilling i Beijing, der netop af sluttet, var der verdenspremiere på en helt ny sportsvogn – en højlilla bil med det måske overraskende navn RG Nathalie. Bilen er udtænkt og konstrueret af tyskeren Roland Gumpert; tidligere Audi-hjerne med sin store del af æren for Audis quattro-modeller. Men nu er Gumpert på egen hånd, om end i samarbejde med kinesisk kapital.

RG Nathalie er en elbil, hvis elmotorer får sin strøm fra batterier. Helt normalt. I en traditionel elbil lades batterierne op af en ekstern strømkilde. Men præcist her er den nye hurtigløber helt anderledes; den får sin energi fra en brændselscelle. Og dén er konstrueret og produceret af det danske firma SerEnergy i Aalborg.

Kører på methanol

Biler med brændselscelle er i sig selv ikke nyt; både Toyota, Honda og Hyundai bygger biler på brændselsceller, der arbejder på brint. Men det gør SerEnergys brændselsceller ikke – de kører på methanol, og dét er den afgørende forskel.

Brint som brændstof til en brændselscelle har især to problemer; nemlig at det skal transporteres under tryk, og at der skal anlægges nye tankanlæg rundt om.

Den store forskel mellem en bil, der kører på brint og en bil, der kører på methanol er, at methanol, i modsætning til brint, er et flydende brændstof ved atmosfærisk tryk, og derfor kan udnytte den allerede eksisterende tankningsinfrastruktur.

En tankning med methanol tager cirka tre minutter, og der tankes fra en stander, der er meget lig den, vi allerede kender fra almindelige tankstationer. Der findes methanol-produktion over hele verden, produktionen kan foregå ved hjælp af vedvarende energikilder og samtidig kan methanol opbevares i årevis i modsætning til brændstoffer på gasform.

Og nej: Der er endnu intet om prisen. Men det er der om topfarten: Over 300 km/t.

Ny smart hurtigløber fra Tyskland. Kan man forestille sig, at der er dansk teknik i sådan en? Det er der.

Ny smart hurtigløber fra Tyskland. Kan man forestille sig, at der er dansk teknik i sådan en? Det er der.

RG Nathalie hedder den nye bil. Der er endnu intet om prisen. Men det er der om topfarten: Over 300 km/t.

RG Nathalie hedder den nye bil. Der er endnu intet om prisen. Men det er der om topfarten: Over 300 km/t.

6 forskelle på methanol og brint

Forskel 1) Den store forskel mellem en bil, der kører på brint og en bil, der kører på methanol er, at methanol, i modsætning til brint, er et flydende brændstof ved atmosfærisk tryk, og derfor kan tankes fra eksisterende tankanlæg.
Forskel 2) En tankning med methanol tager cirka tre minutter, ligesom når der tankes med diesel eller benzin.
Forskel 3) Der tankes fra en methanol-stander, der er meget lig benzin- og dieselstandere.
Forskel 4) Der findes methanol-produktion over hele verden.
Forskel 5) Produktionen kan foregå ved hjælp af vedvarende energikilder.
Forskel 6) Methanol kan opbevares i årevis i modsætning til brændstoffer på gasform.

Publiceret 04 May 2018 10:51

Kisser og Søren kommer og underholder

Show Det populære par Kisser og Søren besøger Helsinge Pensionistforening fredag 18. januar.

"Kisser og Søren er lig med ægte dansk folkelig underholdning og er et sikkert hit med deres brede repertoire. Det hele bliver serveret med et glimt i øjet og smil på læben i et behageligt lydniveau. Kisser og Søren har hurtigt opnået en status samt stor respekt som foregangs"mænd" for den ægte danske populær musik. Ingen har formået så hurtigt at slå sig fast i det danske publikum som Kisser og Søren med deres finurlige tekster og iørefaldende melodier. Det er dansk, det er pop og særdeles medrivende," skriver Helsinge Pensionistforening i en pressemeddelelse.

Man kan opleve Kisser og Søren i Café Appetit, Helsingegården 18. januar kl. 14.30. Der er gratis adgang for pensionistforeningens medlemmer, og tilmelding er ikke nødvendig.

Kapp