Anders Blichfeldt og Big Fat Snake kan opleves en sidste gang i Gribskov Kultursal lørdag d. 2. juni.
Anders Blichfeldt og Big Fat Snake kan opleves en sidste gang i Gribskov Kultursal lørdag d. 2. juni.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Big Fat Snake rammer Helsinge på afskedsturné

Koncert i Gribskov Kultursal lørdag d. 2. juni



“Det er et scoop. Intet mindre. Vi er alle helt oppe at køre over at det er lykkedes at få Big Fat Snake til Gribskov Kultursal på deres afskedsturné, og vi skal give den max gas”.

Leif Kruse, daglig leder af Gribskov Kultursal i Helsinge, er begejstret. Og med god grund.

Efter 30 år som “folkets rock'n'roll band” er det snart slut for den fem mand store fede slange med Anders Blichfeldt i spidsen. 30 år med rock og ørehængere som har slået takten an hos generationer af voksne med hang til rock'n'roll, og nu er det tid til allersidste runde på de danske spillesteder - og således også i Helsinge lørdag d. 2. juni.

”Vi glæder os til at give publikum ALT hvad vi har i os en sidste gang, og sige tak for denne gang med fuld skrald”, siger forsanger Anders Blichfeldt til Ugeposten om turnéen. Og herefter er der andre musikalske projekter, og ikke mindst familie og venner der venter for Blichfeldt og Co.


Kultursal sætter alle sejl til

Aftalen med Big Fat Snake faldt på plads i slutningen af sidste uge, men Leif Kruse og holdet bag kultursalen er allerede i gang med forberedelserne, og med gode tilbud til publikum.

“Da Big Fat Snake var her i 2011, var det en af de bedste koncerter jeg har oplevet her i huset. Og det skal det være igen. Derfor laver vi forskellige tiltag for firmaer og større selskaber i forhold til spisning og drikkevarer, ligesom alle der køber billet til koncerten kan købe spisning inden koncerten. Måske skal vi have livemusik i foyeren før og efter konmcerten, og vem ved, måske bestiller vi en pølsevogn til efter koncerten. Vi skal i hvert fald gøre noget ekstra ud af det,” fortæller Leif Kruse til Ugeposten.

Yderligere koncert- og billetinfo: gribskovkultursal.dk


Publiceret: 08. Januar 2018 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt