Projektet “Mad til alle” har fået 25.000 kroner af NordeaFonden. Pressefoto
Projektet “Mad til alle” har fået 25.000 kroner af NordeaFonden. Pressefoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Bank støtter madprojekt der skal mindske spild

Nordea støtter med 25.000 kroner projektet “Mad til alle”


NordeaFonden støtter projektet “Mad til alle” med 25.000 kroner.

”Det er en fantastisk idé, og jeg glad for at opleve den store glæde og entusiasme blandt kvinderne for madlavningsprojektet” siger Jesper Brendstrup, der er filialdirektør i Nordea Hillerød.

Projektet “Mad til alle” videregiver cirka to tons doneret overskudsmad hver uge, og med en række madlavningskurser forsøger de at mindske madspildet endnu i det danske samfund.

Derfor har projektet lært nogle syriske kvinder at lave velsmagende retter af danske råvarer som græskar, selleri, grønkål, pastinak, rosenkål og jordskokker. Kvinderne og deres familier er medlemmer af MAD TIL ALLE fødevarefællesskab. To gange ugentligt modtager familierne en kasse fødevarer som medlemmer af “Mad til alle”, og indholdet er doneret af supermarkederne REMA 1000 i Gilleleje og Hornbæk, SuperBrugsen i Gilleleje samt ALDI i Helsinge, Fredensborg og Hillerød.

“Overskudsmaden fra supermarkederne er selvfølgelig sæsonens rodfrugter og kål, og vi skal med madlavningskurserne inspirere til, at råvarerne bliver brugt i den daglige madlavning. Generelt er madspild kæmpestort i danske husholdninger, og vi smider mere end en tredjedel af vore indkøb i skraldespanden. Madlavningskurserne over fire årstider vil give færdigheder i at stege, bage, blende, koge og tilsmage alle de ukendte madvarer, så vi forhindrer, at den donerede mad går tabt,” skriver “Mad til alle” i en pressemeddelelse.

”Vi er meget taknemlige for NordeaFondens støtte” udtaler Benedicte Meyer, der er initiativtager til fødevarefællesskabet.

”Ét af FN`s 17 Verdensmål er reduktion af madspild med 50% inden år 2030. Vi kan alle gøre en kæmpe indsats for at nå dette mål, nemlig ved at bruge alt den mad, vi køber” slutter Benedicte Meyer.


Publiceret: 03. December 2017 06:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt