Skriv kommentar
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Attendo-ansatte om falske millionregninger: Det var bevidst snyd

Tre tidligere Attendo-medarbejdere står nu frem og fortæller, at Attendo bevidst har opkrævet penge for arbejde, de ikke har udført. Det var systematisk snyd, lyder deres forklaring





“Helt bevidst gav Attendo ikke kommunen besked, når en ydelse var overstået. Hvis man for eksempel havde afsluttet en sårpleje, kunne det godt være, at man fjernede den fra kørelisten, men man skulle helst vente nogle dage, før man gav kommunen besked om, at man ikke længere kom hos borgeren. Så man kunne tage betaling nogle flere dage.”

Den opsigtsvækkende udtalelse kommer fra Helle. Hun har tidligere arbejdet for Attendo, og hun står sammen med to andre tidligere ansatte nu frem i Ugeposten. Her går de imod den forklaring, som både Gribskov Kommune og Attendo kom med, da Ugeposten i januar afslørede, at Attendo har opkrævet og fået 13,4 mio. kr. for arbejde, de aldrig havde udført.

“Jeg er ganske overbevist om, at der ikke er tale om snyd,” lød det dengang fra centerchef i Gribskov Kommune, Mikkel Damgaards, Overfaktureringen skyldtes blot 'usikre arbejdsgange', lød forklaringen.

Det er den forklaring, som de tidligere medarbejdere nu går i rette med. De har en noget anden udlægning af, hvordan Attendo endte med at sende falske regninger for millioner.

“Jeg blev tosset, da jeg læste, at man undskyldte det med usikre arbejdsgange. For man har lavet decideret snyd. Det er så planlagt det her,” siger Camilla, der sammen med Helle og Anne nu uafhængigt af hinanden fortæller, hvordan de oplevede deres tid hos Attendo.


Med ved chefbordet

De har alle det til fælles, at de i en længere periode har siddet med ledelses- og planlægningsansvar hos Attendo i Gribskov. De har altså ikke arbejdet på gulvet, men har i stedet siddet med ved chefbordene og har blandt andet været med til at sende regninger til Gribskov Kommune.

Og herfra fortæller de alle, hvad de selv beskriver som nogle stærk tvivlsomme arbejdsgange.

“Når der skulle sendes faktura af sted, udfyldte man, så det lignede, at borgerne stadig modtog hjælpen. Men når kørelisten blev printet ud, satte man et minus eller et nul ud for de ydelser, der ikke længere skulle udføres. Så vidste dem, der fik kørelisterne, at de ikke skulle lave arbejdet. For borgeren var jo indlagt, havde frasagt sig hjælpen eller var på ferie med datteren. Og så sendte man en regning for alle ydelserne alligevel,” siger Camilla.

“Det var ledelsen, der sagde, at sådan gjorde man. Når en borger var afsluttet, eller personen var indlagt, så skulle man skrive det til kommunen. Men når jeg sagde til den lokale leder, at vi skulle have afsluttet den her ydelse, fik jeg at vide, at vi lige ventede lidt. Det skulle ikke gøres lige nu. Vi udskød det lige lidt. På den måde fik man flere penge. I starten brokker man sig lidt over det, men så bliver det dagligdag. Man bliver lullet ind i det,” fortsætter Camilla, der ligesom Helle og Anne helt ekstraordinært har fået lov til at træde anonymt frem. Det skyldes dels, at de af kontraktlige forhold rent juridisk er forhindret i at stå frem. Derudover er flere af dem også stadig ansat i plejesektoren og kan derfor risikere deres nuværende job ved at stå frem. Ugeposten kender deres fulde identitet. Og de tre tidligere Attendo-medarbejdere har altså en noget anden forklaringen på, hvordan Attendos systematiske overfakturering - for at bruge centerchef Mikkel Damgaards ord - kunne finde sted.

Ud af Attendos samlede overfakturering på 13,4 mio. kr. stammer 49,5 pct. af beløbet for udførelsen af 'ydelser, der ikke var bevilget'.

Tre tidligere Attendo-medarbejdere siger nu uafhængigt af hinanden, at overfaktureringen var bevidst snyd fra Attendos side.
Tre tidligere Attendo-medarbejdere siger nu uafhængigt af hinanden, at overfaktureringen var bevidst snyd fra Attendos side.

Betaling fortsætter

Det dækker for eksempel over, at Attendo har skullet hjælpe 'fru Pedersen' med at tilse hendes sår. Men når hun får det bedre, og Attendo derfor stopper med at komme i hendes hjem, bliver plejevirksomheden ved med at sende regninger for en behandling, der altså slet ikke finder sted.

Og det er her, Anne, Camilla og Helle uafhængigt af hinanden peger på, at man hos Attendo bevidst blev ved med at sende regninger for sårpleje hos fru Pedersen, selvom behandlingen for længst reelt var overstået.

“Jeg oplevede, at hos borgere, hvor vi ikke længere hjalp til, dér blev man ved med at sende regninger. Borgeren var måske indlagt, men vi blev ved med at fakturere for dem, selvom ledelsen udmærket godt vidste, at arbejdet slet ikke var blevet lavet,” siger Camilla og fortæller, at planlæggerne, der lavede kørelisterne, i mange tilfælde også holdt borgerne på listerne, hvor de ansattes arbejdsopgaver fremgik. Samme fortælling kommer fra Anne.

“Planlæggerne skulle sætte besøg på, som ledelsen udmærket godt vidste ikke blev udført. For eksempel hjælp med støttestrømper eller hjælp med personlig pleje. Der kunne være tre ydelser på en køreliste, men borgeren fik reelt kun hjælp til to af dem. Men man fortsætter med at have dem på kørelisterne. Ofte blev der så bare sat et nul ud for tiden på ydelsen, så hjælperne vidste, at den ikke skulle udføres. Så lignede det, at de stadig blev udført, hvis der blev tjekket. Det var den systematiske måde at få flere penge på.”

Hvor ofte skete det?

“Det var normalt. Det var fremgangsmåden. Det var sådan, man gjorde. Badedagen kunne for eksempel blive rykket, fordi der var travlt. Så skal borgerne tilbydes et erstatningsbad inden for tre dage, men det blev de ikke. Og tro mig, der blev sendt en regning for badet alligevel.”

“Det ligner snyd”, sagde Socialdemokrat Betina Sølver tidligere til Ugeposten om de massive overfaktureringer fra plejefirmaet Attendo. Det mener tre tidligere Attendo-medarbejdere også.
“Det ligner snyd”, sagde Socialdemokrat Betina Sølver tidligere til Ugeposten om de massive overfaktureringer fra plejefirmaet Attendo. Det mener tre tidligere Attendo-medarbejdere også.

Systemets skyld

Da vi her på Ugeposten første gang skrev om overfaktureringen, forklarede Attendo blandt andet, at overfaktureringen skyldtes Gribskov Kommunes fakturasystem, hvor man kun fakturerer én gang om måneden. Ifølge Anne lægger det system også op til, at der både bevidst og ubevidst kunne laves fejl.

“Når der skulle faktureres, havde man mapper og ringbind med hele alfabetet, hvor man havde håndskrevet alle borgere ind. Så sad man hver måned og gik alle borgerne igennem. Den borger havde fået den hjælp så og så mange dage, og den borger havde fået den hjælp, og det tastede man så ind i systemet. Men nogle gange havde medarbejderne måske ikke husket at skrive, hvis en borger ikke have fået hjælp.”

“Det betød, at det var et kæmpe virvar, når der skulle tælles, hvor mange dage borgerne havde fået de forskellige ydelser. Hvis fru Jensen havde været indlagt i seks dage, skulle det jo regnes fra. Men det skete ikke. Næsten altid endte man med at fakturere for hjælp i 30 eller 31 dage, selvom man godt vidste, at de ikke havde fået så mange dages hjælp,” siger Anne, der også peger på, at det var chefen på kontoret, der sagde, at det var sådan man gjorde.

“Det gjaldt bare om at få fakturaerne af sted. Uanset hvordan vi prøvede at sige fra over for cheferne, fik vi at vide, at vi ikke skulle blande os.”

Spørger man Helle, er hun heller ikke i tvivl om, at den lokale ledelse på de enkelte kontorer var vidende om fremgangsmåden. Alle tre kvinder fortæller samstemmende, at de største problemer har været på kontorerne i Helsinge, Græsted og Vejby, mens der har været en 'mere homogen medarbejdergruppe i Gilleleje'.

“Ledelsen vidste det. Når man afsluttede en ydelse, fik man at vide, at det var sådan, man gjorde. Det var ledelsen, der sad med faktureringen, og så gav man besked, når noget var afsluttet. Og så var beskeden tilbage, at man skulle lige vente et par dage med at afmelde det. Vi sætter lige datoerne et par dage frem, før vi afslutter den, sagde de.”

Ifølge Helle opstod problemerne også, fordi det var svært at få kørelisterne til at hænge sammen.

“Hvis vi havde sygemeldinger, og vi ikke kunne få tingene til at hænge sammen, måtte vi ringe og aflyse rengøringer, men det gjorde ikke, at der ikke blev faktureret, når man nåede månedens afslutning. Så opkrævede man stadig pengene, selvom vi ikke havde været derude,” siger hun.

Hvor tit måtte I gøre det?

“Det var hverdag, at man holdt ydelserne på. Ofte var det først to dage før fakturaerne skulle sendes af sted, at lederen fandt ud af, at hun hellere måtte gå i gang - og hun havde måske ikke tiden til det, fordi hun blev kimet ned af alle de andre medarbejdere. I stedet for at gå ind og se, hvilket arbejde der rent faktisk var lavet, så var det nemmeste bare at fakturere for det hele.”

“Lad os sige, at en ydelse blev stoppet den 28. i en måned, som har 31 dage. Så venter man med at stoppe den, når der skal faktureres. På den måde får man stadig betaling. Men det var ikke altid, at man fik pillet ydelsen af efterfølgende. Så den næste måned kunne den også blive faktureret. Ofte skøjtede man bare henover borgerne og så, at de har så og så mange ydelser. Og så er det det, vi kræver. Uden at skele til, om de er blevet udført.”

“Jeg sagde til ledelsen, at jeg syntes, det var forkert. Man kan ikke tage penge for noget, man ikke udfører. Men det skulle jeg ikke koncentrere mig om, fik jeg at vide,” fortsætter Helle.

Helle, Anne og Camilla er alle enige om, at medarbejderne på gulvet ikke var bevidste om, hvad der foregik. De havde travlt med bare at passe deres job.

“Medarbejderne vidste ofte ikke, når en ydelse var færdig. De opmærksomme kom måske og spurgte, om ikke den skulle fjernes. Men størstedelen kørte bare skemaet og konstaterede, at der ingen sårpleje skulle laves - og så var det videre. Mange af medarbejderne var ufaglærte, så jeg tror ikke, de tænkte nærmere over, at Attendo rent faktisk fik penge, selvom de ikke udførte opgaverne,” siger Helle.

Ugeposten har også været i kontakt med en medarbejder, der for nylig var ansat hos Attendo. Hun kørte dagligt ud til borgere. Og hun bekræfter den forklaring, som Anne, Helle og Camilla kommer med.

“Jeg oplevede ikke selv ydelser på mine kørelister, der ikke skulle udføres. Men jeg kom også hos en lidt speciel type borgere, som det ville være svært at lave den slags med. Men jeg ved, at andre medarbejdere flere gange har fortalt ledelsen, at en ydelse altså var afsluttet - og alligevel er den ikke blevet fjernet. Den blev ved med at fremgå af deres kørelister, selv efter de havde sagt det,” siger Stina, der af hensyn til sit nuværende job også er anonym.


Publiceret: 13. Februar 2018 04:00
Se også:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt