Kommunalvalg 2017
Anders Gerner Frost er nu Gribskovs næste borgmester. Det blev konfirmeret på det konstituerende byrådsmøde tirsdag aften. 
Foto: Jens Berg Thomsen
Anders Gerner Frost er nu Gribskovs næste borgmester. Det blev konfirmeret på det konstituerende byrådsmøde tirsdag aften. Foto: Jens Berg Thomsen
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Anders Gerner Frost på øretævernes holdeplads

Gribskovs nye borgmester vil være hele Gribskovs borgmester


Når 2017 bliver til 2018 er der en ny mand i borgmesterstolen i Gribskov Kommune. Anders Gerner Frost fra Nytgribskov blev mandag aften valgt til posten i byrådet.

“Når jeg efter jul sætter mig i borgmesterstolen, er det som hele Gribskovs borgmester. Det er et stort ansvar at blive betroet, et ansvar og en opgave jeg går til med stor ydmyghed og respekt for det folk, der har valgt mig og mine øvrige 22 kollegaer til at sidde i det kommende byråd,” siger den nyvalgte borgmester til Ugeposten.

“Jeg ved også, at jeg ganske frivilligt nu har placeret mig på øretævernes holdeplads, og at det til tider vil blive hårdt, især i situationer hvor det ikke er muligt at gøre alle tilfredse. Vi ser jo ikke alle ens på tingene, og derfor er det en utopi at drømme om, at man altid kan få alle med på vognen, når der skal tages svære beslutninger.”

Den nye borgmester vil ikke have 100 punkter, som han skal igennem i sin første borgmesterperiode som sin forgænger, siger han.

“De punkter skal nemlig opstå i samarbejde med mine politiske kollegaer i byrådet og medarbejdere, og med jer som borgere. Præcis ligesom de løsninger, vi finder frem til, skal ske i fællesskab, med fokus på, hvad der kan skabes flertal for, er det bedste for netop vores kommune. Derfor består min personlige liste i stedet af to simple punkter: Jeg vil gøre mit ypperste for at lytte til jer som borgere og tage jeres stemme i debatten seriøst. Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at sikre et konstruktivt samarbejde i Byrådet og give alle mine kollegaer plads til at komme med deres bud på de bedste løsninger.”

“Nu vil jeg vil bruge de næste fire år på at give mit målrettede bidrag til, at vores fælles kommune kan trives og blomstre, og på at leve op til jeres forventninger til mig som Gribskovs nye borgmester,” siger Anders Gerner Frost til Ugeposten.


Publiceret: 05. December 2017 10:30

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt