Alberte optræder torsdag d. 27. juli i Gilleleje. Pressefoto.
Alberte optræder torsdag d. 27. juli i Gilleleje. Pressefoto.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

Alberte på torvet i Gilleleje

Uge 30 bliver én lang opvarmning til Gilleleje Festival


I hele den kommende uge vil der være musik og hyggelig sommerstemning i Gillelejes gader.

Alberte Winding slutter 'MusikUge 30' af med koncert på torvet i Gilleleje torsdag aften d. 27. juli, som et flot punktum på en hel uge med musik og liv i Gillelejes gader, og som den perfekte opvarmning til årets Gilleleje Festival 28.-29. juli.

”Der vil ugen igennem være god musik, og kendte kunstnere på torvet i Gilleleje”, udtaler formanden for Gilleleje Handels- og Turistforening, Henrik Magelund til Ugeposten, om den uge der 'varmer op' til Gilleleje Festival 28. og 29. juli.

Der er musik både eftermiddage og aftener, og der er noget for enhver smag. Mandag aften er der danske 50'er hits med 'Duo To', 'Next Tuesday' underholder tirsdag, der er jazz om onsdagen med 'Katja og Kajazzerne', og Alberte afslutter så ugen af torsdag aften.

”Vi er stolte på byens vegne af vores events og det store udbud af oplevelser vi har sommeren igennem. Det er med til at tiltrække turister til byen, og ikke mindst fastholde de besøgende i byen. Det er godt for vores handel, for byens spisesteder, for overnatningsstederne – og for livet i byen”, siger Henrik Magelund til Ugeposten.

Arrangementerne i uge 30 er gratis, og foregår på torvet i Gilleleje mandag til torsdag kl.16.30-18.00, og igen kl.19.00-20.30. Torsdag aften vil der afslutningsvis være DJ på torvet kl.20.30-ca 22.00.


Publiceret: 23. Juli 2017 11:45

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder hver
dag fra Ugeposten Gribskov

ANNONCER
Se flere
ERROR: Macro disqus is missing!