Flygtninge verden over har brug for hjælp, og alene i Gribskov Kommune blev der ved landsindsamlingen i november samlet flotte 60.000 kroner sammen til denne hjælp. Arkivfoto
Flygtninge verden over har brug for hjælp, og alene i Gribskov Kommune blev der ved landsindsamlingen i november samlet flotte 60.000 kroner sammen til denne hjælp. Arkivfoto
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

60.000 kr. i bøssen til Dansk Flygtningehjælp

Af Siff Camilla Kingod



Hele 60.000 kr. fik indsamlerne i Gribskov Kommune i bøsserne, da Dansk Flygtningehjælp søndag d. 5. november 2017 afholdt landsindsamling.

Pengene fra årets indsamling går til Dansk Flygtningehjælps internationale arbejde og denne gang med et særligt fokus på flygtningekriserne i og omkring Sydsudan, Syrien og Myanmar. Her er millioner af mennesker blevet tvunget til at forlade deres hjem.


Tak til indsamlere, bidragsydere og sponsorer

Birthe Eskildsen, der arbejder frivilligt for Dansk Flygtningehjælp med udgangspunkt i Gilleleje, siger på vegne af organisationen tak til alle de frivillige. I en pressemeddelelse skriver hun:

”Alle vores dejlige indsamlere gjorde et godt arbejde, som blev honoreret med 60.000 kroner. ”

Derudover takkes medkoordinatorerne fra Flygtningecentrene i Helsinge og Græsted samt de gavmilde sponsorer:

”Stor tak til Benedicte i Helsinge og Vibeke i Græsted. Og en stor tak til vores sponorer: Rema Esbønderup, Rema Vejby, SuperBrugsen Gilleleje og Dagli'Brugsen Smidstrup,” skriver Birthe Eskildsen.


15 millioner på landsplan

På landsplan deltog flere end 14.000 frivillige som indsamlere. Med dørstemning, indsamlingsbøsser og smil på læberne sikrede de, at der i alt blev indsamlet 15 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælp, som er til stede i over 30 krise- og konfliktområder, hvor behovet for hjælp er størst.

Man kan stadig nå at støtte landsindsamlingen blandt andet via foreningens hjemmeside:

www.flygtning.dk

 


Publiceret: 04. December 2017 05:00

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt