Arkivfoto.

Arkivfoto.

Lægerne kæmper for hans liv: Mand kørte ind i træ i nat

Det var forbipasserende, der meldte ulykken til politiet

Nordsjællands Politi modtog i nat klokken 01.56 en anmeldelse om, at en mand var kørt galt på Græstedvejen nær Gilleleje i Nordsjælland, skriver Ritzau.

Manden, der er fra lokalområdet, var i sin VW Lupo kørt af vejen, hvorefter han ramte et træ.

Politiet rykkede ud, og manden blev hastet til Rigshospitalet til behandling.

Eftersom politiet torsdag morgen endnu ikke har hørt nyt om mandens tilstand, formoder man, at han fortsat er i kritisk tilstand. Det oplyser vagtchef ved Nordsjællands Politi Henrik Alstrup til Ritzau.

Det var forbipasserende, der meldte ulykken til politiet. Det er således uvist, hvornår soloulykken præcis skete.

Publiceret 18 April 2019 10:32