Det kan være ubehageligt at skulle deltage i en udbudsrunde, fordi flere vil betale mere for huset, end det er sat til salg for.

Det kan være ubehageligt at skulle deltage i en udbudsrunde, fordi flere vil betale mere for huset, end det er sat til salg for.

Flere huse solgt over prisen

Furesø har rekorden i Nordsjælland med procentvis flest huse solgt over prisen. Hillerød i bund

salg Endelig. Huset, der både har den rette beliggenhed, rumfordeling og pris.

Men er man ikke den eneste køber, der har kastet sin kærlighed på drømmehjemmet, kan man blive tvunget til at give mere, end det var sat til salg for. Og det skete i årets første seks måneder for en del købere.

I følge en opgørelse fra Boliga blev 4,3 procent af de danske villaer og rækkehuse i 1. halvår nemlig handlet for mere end det, de først var udbudt til. Og også i Nordsjælland var der købere, der gav mere for huset, end det der stod printet på salgsopstillingen.

Den laveste andel "overpris-handler" var i Nordsjælland i Hillerød Kommune - der skete det for 1,8 procent af de købte huse - mens det i Rudersdal Kommune var 3,3 procent. Højest var andelen i Furesø Kommune, hvor blandt andet en række nybyggede rækkehuse blev solgt for mere end den officielle udbudspris.

Hold hovedet koldt

Men inden man sætter gang i den store budkrig for at overtage skødet på den perfekte bolig, skal man slå koldt vand i blodet, lyder det fra boligøkonom hos Nordea, Lise Nytoft Bergmann:

"Mange boligkøbere har i tankerne allerede indrettet stuen og hængt juniors gynge op i æbletræet, når de kontakter mægler for at fortælle, at de gerne vil købe den pågældende bolig. I den situation kan det være ubehageligt at få at vide, at man ikke er den eneste interesserede køber, og at ejendommen vil blive solgt i en budrunde. Men det er vigtigt at holde hovedet koldt," siger hun.

-vik

Så mange huse blev solgt over prisen:

Allerød Kommune: 5,3%

Egedal Kommune: 5,8%

Fredensborg Kommune: 5,1%

Frederikssund Kommune: 4,8%

Furesø Kommune: 10,6%

Gentofte Kommune: 5,8%

Gribskov Kommune: 4,1%

Halsnæs Kommune: 5,9%

Helsingør Kommune: 4,2%

Hillerød Kommune: 1,8%

Hørsholm Kommune: 3,4%

Lyngby-Taarbæk Kommune: 4,3%

Rudersdal Kommune: 3,3%

*Boliga har opgjort, hvor stor en andel af villaerne og rækkehusene der har fået tinglyst en salgspris højere end den førstkendte udbudspris.

Publiceret 13 October 2018 06:00

SENESTE TV

Coach vil hjælpe folk til vægttab

Foredrag Vil du gerne af med nogle kilo, er dette foredrag måske noget for dig. Mandag 21. januar kl. 19 til 21 holder den lokale coach Hanne Skov Hansen foredrag hos Frivilligcentret i Helsinge.

Her har hun til hensigt at gøre sit publikum bevidst om, hvorfor de har behov for hjælp til at tabe sig, og hvad der er grunden til, at det ofte sker, at kiloene kommer på igen. Emnerne hun kommer ind på er blandt andet:

    Der kommer ikke fokus på, hvad der skal spises, eller hvad der ikke bør indtages. For det ved alle.

    Det er mere, hvorfor vi spiser forkert, selv om vi godt ved, det er forkert.

    Hvordan vi knækker koden ”gamle vaner”.

    Hvordan de gamle vaner er kommet.

    Hvordan vi undgår dem fremover.

Hanne er coachuddannet efter mange år i plejesektoren. Nu er hun indehaver af coach-virksomheden Selvindsigt4you.dk.

Alle er velkomne til det gratis arrangement. Det er nødvendigt med tilmelding til Frivilligcentret på telefon: 46790891 eller på mail info@frivilligcenter-helsinge.dk senest 17. januar.

Trancekanal er klar til Mester Niham

Det alternative Holistisk livsstils forening i Gilleleje indbyder til Star Seed.

"På denne første kanaliseringsaften i 2019 vil trancekanal Dennis Søndergaard kanalisere Mester Niham fra den 13. dimension med temaet: Hvor kommer vi fra? Mange har sikkert haft disse overvejelser om, hvorvidt vi oprindeligt stammer som Star Seed fra andre steder i universet?," skriver Holistisk livsstils forening i en pressemeddelelse og fortsætter:

"Mester Niham vil derfor fortælle os, om der er liv udenfor planeten Gaia/Jorden, som vi lever på. Så på denne aften vil du blive taget med på en rejse til der, hvor du stammer fra, så du kommer til at få information og opleve andre verdener og deres virke."

Denne aften kan man opleve torsdag 17. januar kl. 19.00 til 21.30 i Det Gamle Posthus i Gilleleje. Entre betales ved indgangen.