Foto: Google Street View

Udenlandske mænd med kamera på villavej: "Vi tager bare billeder af de smukke huse"

To mænd vakte opsigt på Landagervej i Helsinge

Af
Jacob Nielsen

Var det rekognoscering forud for indbrud eller bare sightseeing, da to udenlandske mænd mandag eftermiddag ved 16.30-tiden gik rundt på Landagervej i Helsinge og tog billeder med et kamera?

Da en borger observerede de to mænd, tog han kontakt til dem og spurgte til deres forehavende, og her lød svaret fra mændene, at de blot tog billeder af de smukke huse på vejen.

De to mænd blev af borgeren beskrevet som:

A: Mand, rumænsk af udseende, 55 år, 185-188 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden og med brunt, mellemlangt hår. Han talte engelsk.

B: Mand, rumænsk af udseende, 22-27 år, 170 cm høj og almindelig af bygning, brun i huden og med kort, sort hår. Han var iført sort tøj og talte engelsk.

Kontakt Nordsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om de to.

Publiceret 04 September 2018 10:24

SENESTE TV