Den plettede voldsnegl betegnes lig den iberiske skovsnegl som en invasiv art, der bør udryddes. Foto: Josefine Møller, Miljøstyrelsen.

Den plettede voldsnegl betegnes lig den iberiske skovsnegl som en invasiv art, der bør udryddes. Foto: Josefine Møller, Miljøstyrelsen.

Haveejernes nyeste fjende:

Sådan bekæmper du voldsneglen

De danske haveejere døjer i forvejen med den iberiske dræbersnegl, men nu har endnu en invasiv snegleart invaderet de danske haver

Af
Malte Abildgaard Christensen

Bolius - Boligejernes Videncenter

Miljøstyrelsen melder om en stigning i antallet af plettede voldsnegle - en snegl, der ligesom den iberiske skovsnegl, spiser de fleste planter og blomster i haven. Derudover er der risiko for, at voldsneglen på sigt kan udkonkurrere andre nyttige sneglearter, da den kommer i meget store mængder grundet en nem befrugtningsproces.

Sneglen har egentlig huseret i Danmark siden 1800-tallet, hvor den blev udsat på Christianshavns Vold grundet det flotte udseende, og fordi man kan spise den. Men indenfor de seneste år har Miljøstyrelsen oplevet et stigende antal henvendelser, hvorfor de nu melder den plettede voldsnegl som invasiv, og derfor skal udryddes.

Voldsneglens udseende

Selvom voldsneglen minder om dræbersneglen, ligner den mere en vinbjergsnegl. Mens vinbjergsneglen har et lyst hus, har den plettede voldsnegl dog et brunt hus på ryggen, ofte mønstret med tværstriber. Derudover er huset mellem 2,5 og 4 cm i diameter, hvilket er lidt mindre end på en vinbjergsnegl.

Voldsneglen er hermafrodit og kan derfor formere sig hurtigt, hvilket gør, at den tit kommer i store mængder.

Voldsneglen, der oprindeligt stammer fra middelhavsområdet, er i Danmark langt fra ligeså udbredt som den iberiske skovsnegl. Men Miljøstyrelsen forklarer, at voldsneglen er fundet i alle landsdele i Danmark, og findes altså både i Jylland, på Fyn, Sjælland, Bornholm og en række mindre øer. Sneglen findes primært omkring byer, hvor den har nemmere ved at sprede sig, især i villakvarter hvor bevoksningen af dækplanter, køkkenhaver og stauder ofte er tæt og lav.

Generelt er bestanden af voldsnegle stigende, så endnu flere haveejere landet over vil formentlig døje med dem fremover.

Voldsneglen kendes på dets brune hus med et mønster af tværstriber. Foto: Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen.

Voldsneglen kendes på dets brune hus med et mønster af tværstriber. Foto: Hans Erik Svart, Miljøstyrelsen.

Sådan bekæmpes voldsneglen

Den plettede voldsnegl skal bekæmpes på samme måde og i samme måneder som den iberiske dræbersnegl.

Bolius' haveekspert, Jesper Carl Corfitzen, anbefaler, at du klipper eller hakker sneglen over med en saks eller spade.

Alternativt kan du knuse den med dine fødder eller en tung genstand eller indsamle den og spise den på samme måde som en vinbjergsnegl.

Det er vigtigt, at sneglen dør med det samme. Derfor anbefaler hverken Bolius eller Miljøstyrelsen, at du bruger salt eller ølfælder eller lignende metoder.

Publiceret 09 June 2018 11:30

SENESTE TV

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs