Prisen for et internationalt kørekort, så du kan leje en åben Bentley i USA, er kun 25 kr. Kortet bliver lavet med det samme i Borgerservice og er gyldigt i et år. Foto: Bil Magasinet

Prisen for et internationalt kørekort, så du kan leje en åben Bentley i USA, er kun 25 kr. Kortet bliver lavet med det samme i Borgerservice og er gyldigt i et år. Foto: Bil Magasinet

Har du styr på reglerne for internationalt kørekort?

Se, hvad du skal gøre for et få et

Af
Af Mathias Brandt vroom@sondagsavisen.dk

Har du planer om at rejse uden for EU og skal køre bil, skal du være opmærksom på reglerne for internationalt kørekort. Faktisk er det påkrævet at have ét, når du skal køre bil uden for Europa.

Et internationalt kørekort udstedes på grundlag af et gyldigt dansk kørekort og er en international oversættelse af dit danske kørekort, som er gyldig i over 175 lande uden for Europa. Bemærk, at det kun er gyldigt, så længe du har dit danske kørekort med – det skyldes, at kortet blot er en international oversættelse af dit danske kørekort.

Ansøgning

Du kan udfylde og udskrive en ansøgningsblanket om internatonalt kørekort på forhånd på borger.dk eller bare møde op i Borgerservice.

Du skal medbringe:

Dit danske kørekort (skal være gyldigt)

Et foto, der lever op til retningslinjer for foto til kørekort

Pas

NemID, som du skal bruge, når du logger på selvbetjening-standeren i Borgerservice

Publiceret 20 May 2018 09:00

SENESTE TV

Flyfotograf udstiller og holder foredrag

Udstilling Lars Bygdemark er uden tvivl Sveriges bedste flyfotograf. I mere end 40 år har han fløjet over Sverige og taget billeder af et land med mange forskellige landskabstyper: Bølgende landbrugsarealer med marker og enge, som sammen danner stilfulde kludetæpper, maleriske småbyer og samfund. Slingrende kyststrækninger med tusindtal øer og skær.

Skove som strækker sig så langt, at man føler sig fortabt. I Lars Bygdemarks kunstnerisk udmejslede billeder ser man landskabets fortællinger.

Hans billeder fascinerer. Her fremstår former, som er skabt af mennesker, men som menneskerne ikke selv ser, de har skabt: plovfurer efter en traktor eller industriens anlæg og miljømønstre. Lars Bygdemark blev valgt til ”Årets Naturfotograf 2004” af Sveriges Naturvårdsverk.

Nu kan disse fotos ses på udstillingen 'Sverige fra luften' i Kulturhavn Gilleleje. Lars Bygdemark dukker selv op og holder foredrag, hvor han kan opleves på trappen i biblioteket, tirsdag 20. november kl. 17, hvor han fortæller om sin teknik og viser lysbilleder. Der er gratis adgang.

CV

Møde i seniorkredsen

MØDE Det er Agabe Indiens arbejde, der er centrum for mødet i Helsinge Seniorkreds. Deltagerne får besøg af Gert Svendsen, som fortæller om Agabe Indiens arbejde og om ildsjælen Biskop Jacob, som efter som 12-årig at blive helbredt for en dødelig sygdom, besluttede at give sit liv helt og fuldt til Jesus og arbejde for børn og unge i Indien.

Til mødet, der foregår tirsdag 20. november kl. 19 kan man høre mere om et fantastisk arbejde blandt 6500 børn og unge, om arbejdet blandt gadebørn, og om hvordan Agape Indien uddanner mange unge mennesker til gavn for det indiske samfund.

Anni og Ege Rasmussen, som har besøgt Biskop Jacob og børnehjemmene, vil vise billeder derfra.

Der er naturligvis kaffe og kage, og det hele finder sted Rundinsvej 46 i Helsinge.

Der er gratis adgang. Ligeledes er der gratis kørselsordning ved henvendelse til Alice Jensen, Helsinge (tlf. 30336746) eller Kurt Jensen, Esrum (tlf. 21715694). Mødet er arrangeret af Helsinge Seniorkreds.

Næste møde er tirsdag 11. december kl. 17.30, hvor der er juleafslutning med spisning, lotteri og kaffebord. Birger Daniel Petersen taler over emnet: 'Jesus kom – Jesus kommer.'

CV