Talepædagoger i opsigtsvækkende interview:

'Vi kan ikke løbe hurtigere end vi gør nu'

Selvom flere og flere børn i Gribskov lider af talevanskeligheder, blev fire tale- pædagoger i 2013 sparet væk. Nu råber talepædagogerne vagt i gevær

Af
Af Alice Riis Bach

Går dit barn eller barnebarn i et dagtilbud med overskud til sprogstimulering eller går de i et dagtilbud, hvor der ikke er overskud på kontoen? Det er ikke kun skønmaleri, der viser sig i Ugepostens undersøgelse af sprogstimulering i Gribskovs børnehaver.

Ugeposten har interviewet talepædagogerne (audiologopæderne red.) Pernille Falko og Jette Højbo for at høre deres oplevelser af, at der er sket en markant stigning i antallet af børn, som har sprogvanskeligheder i Gribskov kommune.

Kan ikke rigtig komme i gang

Jette Højbo og Pernille Falko forklarer, at der er forskellige grunde til den store forskel på dagtilbuddene i Gribskov:

”Når vi sidder i det sproglige netværk hvor alle pædagogerne kommer, så kan vi se så stor forskel på, hvor de kommer fra. Der er nogle pædagoger, der er inspirerende og inspirerer, og de er samlet i et netværk. Så kommer der nogen i et andet netværk og har ikke så meget at komme med og kan ikke rigtig komme i gang.” Siger Pernille Falko. Jette Højbo tilføjer:

”Der kan også være forskellige udfordringer i forhold til børnesammensætningen i de forskellige institutioner. Kan pædagogerne sige: Nu går jeg fra til det her netværksmøde? Inspirationen kan også drukne i hverdagen, så hvis man er udfordret i institutionerne på mange forskellige parametre, så drukner det (sproglige red.), så er det kerneopgaven at passe børnene og få det til at fungere, der er i fokus i institutionen. ”

LÆS OGSÅ: Rapport fastslår: Markant flere børn med sprog-vanskeligheder i Gribskov

Hun forklarer, at der er en daginstitution, hvor de sprogansvarlige næsten aldrig deltager i de sprogklyngemøder, der bliver afholdt to gange om året eller i den årlige temadag, fordi de har været personalemæssigt udfordret.

”Eller også prioriterer de det ikke,” tilføjer Pernille Falko. Jette Højbo understreger:

”De er pressede.”

Storstilet program lukket ned

Jette Højbo og Pernille Falko finder det nødvendigt at gå nogle år tilbage i tiden for at forklare, hvorfor de mangler føling med det reelle antal børn, der har brug for en særlig sproglig indsats.

”For omkring 3 år siden satte Steffen Bohni, (direktør for Center for Børn og Unge red.), et effektmålingsprogram i gang. Så skulle man finde ud af hvordan man bedre kunne effektmåle børns udvikling, ikke kun det sproglige, men det generelle. På sprogdelen viste det sig, at de materialer fra Socialstyrelsen, som skulle anvendes ude i alle institutionerne, ikke var optimale. Materialerne kunne ikke rigtigt bruges af personalet. Nogle institutioner sprogtestede børn, nogle testede slet ikke, og nogle institutioner testede kun de børn, der havde et eller andet særligt. De sidste 1½-2 år har vi manglet at have en føling med, hvor mange børn der reelt er, som har brug for en særlig indsats i forhold til deres sprog,” siger Jette Højbo og fortsætter:

”De tests og sprogvurderingsmateriale som blev sat i gang, var meget dårligt, det var ikke målbart, det kunne ikke indtastes elektronisk, så der var flere udfordringer i det.”

LÆS OGSÅ: Udvalgsformand: Vi skal spare 20 mio. kr. på børneområdet

Pernille Falko uddyber problemerne med Effektmålingsprogrammet iværksat af direktør Steffen Bohni.

”Da det blev lukket ned, så var det først der, at pædagogerne for alvor var kommet ordentligt i gang med det, så jeg håber introduktionen til det her nye (effektprogram red.) bliver mere grundigt og de bliver fortrolige med det. Der er jo en opstartsperiode og hvis ikke de bliver ordentligt klædt på til at gå i gang, så hænger det. Det sidste program hang rigtig længe med sprogvurderingerne ude i institutionerne. Jeg kunne komme ud i institutionerne og de havde haft det i lang tid, altså i flere år, hvor de ikke helt var klar over, hvordan læser man dem, hvordan kigger man på dem, hvordan bruger man det her materiale. Det er så vigtigt, at de lærer det at kende. At det ikke bare er noget man skal have andre til at kigge på, men at de også selv forstår det. Det er virkelig vigtigt.”

Starter nyt program

Nu står daginstitutionerne i Gribskov Kommune overfor et nyt 'Effektprogram' som skal tages i brug, med nyt sprogvurderingsmateriale som pædagogerne skal sætte sig ind i. Og ansvaret for at Effektprogrammet bliver introduceret, ligger hos dagtilbuddenes ledelser og chef for Center for Børn og Unge, Anne Steffensen.

”Det er jo deres ledelse og chef og en prioritering af hvor mange penge man øser på det. Og det har kostet rigtigt mange ressourcer at sætte Steffen Bohnis program i gang,” siger Pernille Falko.

50 sager per talepædagog

De syv talepædagoger har hver et skoledistrikt og her har de ansvar for børn i både vuggestuer, børnehaver og skoler. De er desuden tilknyttet et eller flere specialtilbud. Hver talepædagog har 50 sager, dvs. 50 børn, som de skal yde sprogtræning til og med, eller rådgivning af pædagogerne omkring det enkelte barn samt forældrekontakt og kontakt med dagtilbuddets leder. Desuden har de tværfaglige møder , rådgivningscafe, den intensive sprogskole i Blistrup om fredagen for 4-6årige, og de underviser pædagoger og forældre i, hvordan børnene kan sprogstimuleres.

Da Jette Højbo blev ansat i 2008 havde hun højst 35 sager og mødefrekvensen var ikke så høj som i dag. Dengang var der ansat 11 talepædagoger i Gribskov kommune.

”Vi kan ikke løbe hurtigere end vi gør nu med 50 sager,” fastslår Pernille Falko og uddyber:

”Det er mit indtryk, at der er flere børn med andre udfordringer end udtalevanskeligheder. Nu har vi også børn, der har andre generelle sproglige vanskeligheder, som sætningsopbygning, manglende forståelse, ordforråd osv.”

”Vi har et stort ønske om at være 11 logopæder igen,” siger Jette Højbo tilføjer:

“Vi kan også bruge en særligt uddannet sprogpædagog, som kan bidrage til den intensive sprogskole, men de to forskellige forvaltninger i Center for Børn og Unge kan ikke finde ud af hvem, der skal betale denne sprogpædagog.”

Sprogansvarlige og sprogvurderinger

Fra 1. januar 2017 skulle de sprogansvarlige kun lave sprogvurderinger på de børn, der vurderes at have behov for sprogstimulering. Pernille Falko forklarer:

”Som regel er det den sprogansvarlige, som laver sprogvurderingerne af alle børnene, da man skulle teste alle børn (før 1.jan.2017). Nogle er fortsat med at teste alle børn, men de fleste tester kun de børn, de er bekymrede for, så der er nogle børn de ikke tester. Der kan være børn, der er rigtig gode til at kommunikere deres behov, men de fanger ikke, at disse børn ikke er gode til at producere længere sætninger, eller kan udtale tingene som de skal.”

”På den måde er der nogle børn som misses, når det ikke er alle som bliver testet,” tilføjer Jette Højbo.

I nogle dagtilbud er pædagogerne meget bevidste om at bruge sproget i det daglige arbejde, foretage sprogvurderinger og de deltager i sprogklyngemøderne hvert halve år. I andre dagtilbud deltager de sprogansvarlige yderst sjældent og der bliver ikke indstillet børn til den særlige sprogindsats, som hjælper barnet med udtalevanskeligheder.

”Det kan vi se i forhold til de indstillinger vi har, og de ting vi så oplever, når vi så er ude i den enkelte institution, så kan vi jo fornemme: her er der rigtig meget og det kan man så melde tilbage. Jeg har i lang tid haft rigtig mange opgaver i en stor daginstitution, men det har jeg ikke lige nu. Hvorfor så ikke?”

Det er den sprogansvarlige pædagog, som har ansvaret at indstille børn til en særlig indsats herunder sprogforløb hos talepædagogerne. Når et barn indstilles, opretter talepædagogen barnets forløb som en sag. Dermed kan de se, hvor mange børn der for tiden er indstillet fra de forskellige dagtilbud og skoler i det distrikt, de arbejder i.

Nogen er ikke gode nok

Pernille Falko forklarer, at børnene indstilles af pædagogerne i samarbejde med forældrene og at forældrene naturligvis skal være orienterede om daginstitutionens vurdering af barnets sprogvanskeligheder. Videre fortæller hun, at nogle forældre ikke kommer til møderne om deres barn:

”Sådan noget med at forældre ikke kommer til møder kan jo være et 'issue'. Det er et problem i nogle områder, for der er nogle andre ting, hvor skoen trykker mere.”

Jette Højbo uddyber:

”Da der åbnede en ny daginstitution, der var simpelthen så mange børn med sproglige vanskeligheder, så både visitationen og jeg sagde 'hm, hvorfor er der så mange her? Så forholdsvis mange sammenlignet med andre institutioner. Nogle gange så spørger jeg: 'Har der været talepædagog på tidligere? Nej det har der ikke været'. Så er det jeg tænker hm!”

Pernille Falko tilføjer: ”Den er der også i det: Er institutionerne gode til at indstille børn? Den er der jo også nogen der ikke er. Hvor vi undrer os: Hvorfor kommer der ikke nogen indstillinger?” (på børn, der har brug for en særlig indsats, red.)

I hvert skoledistrikt holdes der hver 14. dag et Forum på Tværs møde, hvor man som forældre kan bede om at få taget sit barns sproglige udfordringer op på mødet med en talepædagog, en psykolog og en socialrådgiver og derpå få indstillet barnet til et relevant forløb.

Publiceret 16 May 2018 00:00

SENESTE TV