Fagforening raser:

Dårlig håndtering af kommunen i Attendo-sagen

Debatindlæg af Lene Lindberg. Afdelingsformand, FOA Nordsjælland

Tirsdag formiddag kunne man på Ugeposten.dk læse, at kommunen nu fyrer Attendo. Håndteringen af sagen skaber usikkerhed hos medarbejdere og borgere.

Gribskov Kommunes angivelige fyring af Attendo er endnu et kapitel i en sag, som nu har stået på i næsten et år, og endnu et eksempel på ringe håndtering fra kommunens side.

Jeg blev meget overrasket over at læse en politisk udmelding på Ugeposten.dk, før der er fundet en løsning – hverken medarbejdere eller borgere aner, hvor de står lige nu.

På kommunens hjemmeside står der blot, at konstitueringspartierne ønsker at se på det fremtidige samarbejde.

Det er en håbløs uklar melding – hvad betyder det for medarbejderne og borgerne?

Uanset om der er tale om en fyring eller ej, bør der tænkes mere på hensynet til medarbejderne og borgerne,” siger hun.

Det er stadig uvist, om der skal en ny leverandør eller om ældreplejen skal hjemtages.

Mit håb er, hvis kommunen hjemtager ældreplejen, at det sker under ordentlige forhold og af hensyn til trygheden for både borgere og medarbejdere, at medarbejderne følger med under loven om virksomhedsoverdragelse.

red. Gisli

Publiceret 14 March 2018 07:30

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV