Venstre:

Tid til bredt samarbejde

Gribskov Byråds største parti, Venstre, er sammen med løsgænger Betina Sølver Hansen nu de eneste der ikke er inde i Anders Gerner Frosts politiske varme.

Men Venstre rækker alligevel hånden frem til samarbejde med den nye flertalsgruppe.

“I forlængelse af den lidt turbulente situation i Gribskov Byråd efter at Betina Sølver Hansen har meldt sig ud af socialdemokratiet har jeg, som gruppeformand for Venstre meddelt borgmesteren og de øvrige partier i byrådet, at Venstre meget gerne bidrager til, at der skabes et bredt samarbejde i byrådet og hvis der skal en egentlig omkonstituering til for at dette kan ske, er vi også klar til at tage del i dette arbejde,” skriver Venstres gruppeformand Birgit Roswall (foto) i en mail til Ugeposten.

“Vi mener, at det er meget vigtigt med et bredt samarbejde på tværs i hele byrådet for at få skabt ro i det politiske arbejde – også i en svær tid for Gribskov kommune. Derfor finder vi, det er nødvendigt, at alle partier deltager. Det vil demokratiet og ikke mindst borgerne i kommunen være bedst tjent med. Samtidig vil det bidrage til, at administrationen får ro til deres arbejde,” skriver Birgit Roswall. Gisli

Publiceret 13 March 2018 03:15

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV