Premiere:

De unge er klar med en gang lak

Det bliver med masser af energi, livsglæde og højt hår, når Gribskov Ungdomsskole og Musikskolen åbner dørene til årets musicalforestilling.

Den internationale Broadway-musical ”Hairspray” er kommet til Gribskov, og Ungdomsskolen har taget musicalen ind under huden og har valgt at synge de internationale klassikere på dansk.

I forestillingen opholder vi os i USA i 1960'erne, hvor vi følger en pige, Tracy. Hun er en større pige, som ikke har den klassiske dansekrop, men hun drømmer om at komme til at optræde i Corny Collins Show, et danseshow, som bliver vist i tv. Med sin charme og sin tro på sig selv kommer Tracy til audition og bliver optaget og kommer med i danseshowet. Teenageidolet og den hotte danser, Link Larkin, viser Tracy opmærksomhed og inden længe er Tracy et kendt ansigt i de lokale medier, som danse- og stilikon. Hun er dog ikke helt tilfreds, da hun gerne hylder forskellighed og begynder at kæmpe for de sortes rettigheder og ligestilling.

Musicalen spilles i Gribskov Ungdomsskole i Helsinge fra 16. til 24. marts.

Publiceret 10 March 2018 05:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV