CPH:

DOX kommer snart til Gilleleje

Vær med til en af verdens største dokumentarfilmfestivaler

Gilleleje er en af de mere end 35 heldige kommuner, der til marts får besøg af en af verdens største dokumentarfilmfestivaler med spritnye dokumentarfilm og et helt nyt festivalformat, DOX:DIREKTE. Det oplyses i en pressemeddelelse.

CPH:DOX er en af de største og vigtigste dokumentarfilmfestivaler i verden. Festivalen har eksisteret siden 2003, og viser hvert år over 200 dokumentarfilm fra hele verden til et dedikeret københavnsk samt internationalt publikum.

De sidste tre år har CPH:DOX spredt sine festivalvinger ud og budt på spritnye, øjenåbnende dokumentarfilm med tilhørende oplæg, debatter og events i hele Danmark. Og i år kommer festivalen til Gilleleje med det helt nye festivalformat DOX:DIREKTE, der er præsenteret i samarbejde med Politiken.

Med DOX:DIREKTE inviterer CPH:DOX til tre aftener på kulturinstitutioner landet over – med visninger af premiereaktuelle dokumentarfilm og live-transmitterede samtaler med filmskabere, forfattere og eksperter.

Programmet åbner med en ny dansk film om Haruki Murakamis oeuvre og hans danske oversætter Mette Holm, fortsætter med en filmisk refleksion over den prisvindende Politiken-fotograf Per Folkvers pludselige død og slutter med en længe ventet filmatisering af Jonathan Safran Foers bog Om at spise dyr.

I Gilleleje kan man onsdag 21. marts kl. 19 opleve filmen om at spise dyr midt i en klimakrise, som hedder “Om at spise dyr”. Instruktør er Christopher Quinn og producenten er Big Star Pictures.

Ved du, hvordan en chicken nugget bliver til? Du har ikke lyst til at vide det. Men vil man alligevel gerne inspireres til at tænke over, hvad man spiser, så er filmatiseringen af Jonathan Safran Foers bestseller et godt sted at starte. Foer forsøger nemlig ikke at omvende nogen. Han får os til at tænke et skridt videre – og til at konfrontere os selv med den industrielle kødproduktions konsekvenser ikke blot for dyrene, men også for os selv og den planet, vi lever på.

Natalie Portman lægger stemme til. Filmen er på engelsk med danske undertekster. logy

Publiceret 10 March 2018 10:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV