Fællessang i “Valhalla”

Nu er det tid til at byde foråret velkommen med en buket af dejlige sange og viser. Der skal synges med “Alsangstrioen”, som vil løfte sangene med deres dejlige musik. Alle er velkomne til Alsang i “Valhalla”, Nordic Park onsdag 14. marts kl. 19-21.

“Alsangstrioen” er tre dygtige og inspirerende musikere Frede på violin, Ole på fløjte og John med sin klarinet. Måske giver de deres eget lille musikindslag i pausen, hvor man bare kan nyde musikken og hvile stemmerne.

Elise vil guide os gennem sangene med sine små historier om hver enkelt sang.

Hvis man medbringer sin aftenkaffe eller drink, kan man nyde den i pausen i hyggeligt samvær.

Gå ikke glip af sæsonens sidste Alsang, men kom og vær med til en munter sangaften.

Arrangøren af alsang er foreningen “Musik og Kor i Tisvilde”.

Man kan bare møde op i “Valhalla”, Nordic Park, Kirkevej 43, Blistrup ved Græsted.

Publiceret 10 March 2018 11:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV