“Solskin kan man altid finde”

I en alder af 98 år og 95 år har Inge og Willy fundet hinanden og kærligheden

Af
Af Rosa Bech

RINGFORLOVELSE Det er aldrig for sent at finde kærligheden. Det har 98-årige Inge Piper og 95-årige Willy Petersen erfaret.

Da Willy kort før jul flyttede ind på Ellen Marie-hjemmet i Gilleleje, havde hverken han eller Inge regnet med, at der ville ligge en forlovelse foran dem.

”Jeg havde da egentlig regnet med, at jeg skulle være enkemand i resten af mit liv, men så møder man lige pludselig...”, siger Willy mens han afbryder sin sætning, kigger på Inge og griner, inden han fortsætter: ”og så er der ikke noget at gøre jo, man kan ikke lade være,” siger Willy - ikke mindst med smilende og varme øjne.

”Nu har vi så taget den beslutning, at vi skal forloves”, siger Willy, der aldrig havde drømt om, at deres nyhed om forlovelse ville vække så stor opsigt i både lokale men også i landsdækkende og udenlandske medier.

Gnister

De to kærester fik hurtigt øje på hinanden, og derfra gik der ikke lang tid, før de tilbragte al den tid sammen, de kunne.

”Jeg ved ikke hvor længe han havde været her, før jeg fik øje på ham, men det var nede i dagligstuen. Der har vi gerne sådan noget forskelligt om formiddagen. Så kom jeg derned og så at han sad syede på symaskine. Og det havde jeg sgu aldrig set før, så jeg tænkte 'neej, det må jeg da have set lidt nøjere på'. Så jeg satte mig ved siden af og skulle kigge ik', og så ved jeg faktisk ikke, hvad der skete. Er der noget, der hedder gnister?” siger Inge.

Inge og Willy begyndte at sidde sammen i dagligstuen, og snart blev det en selvfølge at de sad sammen og spiste. De vil dog ikke betegne følelserne som sommerfugle i maven.

”Sommerfugle i maven? Ej, det synes jeg ikke. Jeg har jo kun glæde. Kan man kalde det sommerfugle?” Spørger Willy, og Inge tilføjer:

”Altså vi er jo ikke, som var vi 18 år, og det ved vi jo. Men selvfølgelig har man følelser, det er klart.”

Forlovelse

Men har Willy så været nede på knæ?

”Nej, det har jeg egentlig ikke”, siger Willy og Inge tilføjer: ”Nej det bruger vi ikke”.

I stedet er forlovelsen noget, de to er blevet enige om.

”Vi blev enige om, at det kunne egentlig være sjov, og når nu vi begge to synes, at vi kan lide hinanden, og så kan andre også se, at vi har det sådan, fordi hele huset har jo sådan set vidst det her” siger Willy.

Og spørger man om de to skal giftes, så har de da også overvejet det.

”Tanken er der”, siger Willy og Inge tilføjer:

”Jeg har sagt til Willy, hvis jeg bliver 100 år, så kan det godt være vi gifter os den dag.”

Den 30. marts, skærtorsdag, ringforlover Inge og Willy sig, og den 31. marts, langfredag, fejrer de det med en lille sammenkomst.

Solskin i livets efterår

Hver morgen, når Willy kommer ned for at spise morgenmad med Inge, så spiller hun en melodi for ham på klaveret, som står på hendes værelse.

”Jeg har tilegnet ham en melodi, og den spiller jeg så for ham hver morgen”, siger Inge.

Melodien er Victor Cornelius' 'Solskin kan man altid finde'.

”Det passer lige nøjagtig med teksten der, og melodien er god jo” siger Willy, som ikke har sluppet Inges hånd under hele interviewet.

Så lykkens sol er bestemt ikke gået ned, på trods af at Inge og Willy er i deres livs efterår.

Publiceret 08 March 2018 13:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV