Populær præst:

’Børn skal lære folkekirken at kende’

Helena Hauge tror mere på kirkens udvikling frem for afvikling

Af
Af Rosa Bech

Denne artikel bringes som en del af Ugepostens tema 'Eksistens & Tro'

Overskrifter om folkekirkens medlemstal har i mange år påpeget, at folkekirken bløder medlemmer. Nok meldte folk sig ud af folkekirken på stribe, først i 2012, hvor vielser af homoseksuelle blev tilladt, og senest i 2016, hvor Ateistisk Selskab sendte sin udmeldelseskampagne på gaden.

Men faktisk skal en af de største årsager til at folkekirkens dalende medlemstal findes i, at flere slet ikke kommer ind i folkekirken. Udover migranter med anden religiøs overbevisning skyldes en stor del af medlemsnedgangen, at flere medlemmer dør, end børn der bliver døbt.

Alligevel er Helena Hauge, sognepræst i Helsinge og Valby kirke, ikke nervøs for folkekirkens fremtidsudsigter. Tværtimod, og hun taler ud fra sine 15 år som præst.

”Jeg tror egentlig mere på udvikling, end afvikling”, siger Helena Hauge.

Rapporten 'Dåb eller ej?' fra 2015 påpegede at forældres fravalg af barnedåben i stor grad skyldes, at barnet selv skal vælge senere i livet. Denne tendens møder Helena Hauge også hos forældre.

”Det er det der med det frie valg. At det ikke er noget man skal pådutte sit barn. Det føler man, at man ikke kan tillade sig”, siger Helena Hauge og tilføjer:

”Folk tænker: 'Tro! Næ det er noget personligt, og det er ikke noget, jeg kan give mit barn med. Det må mit barn selv finde ud af.”

Når Helena Hauge møder denne holdning, kan hun godt lide at tale med forældrene om deres valg.

”Jeg kan godt lide at snakke med dem om, at det er meget sværere at vælge noget til, end det er at vælge noget fra”, siger Helena Hauge.

Opvokset uden religion

Og Helena Hauge taler ikke bare ud fra et ønske om, at forældre skal døbe deres børn. Hun har selv oplevet at skulle vælge dåben til i hendes teenageår,

”Jeg var fuldstændig på spanden, da jeg begyndte til det der konfirmationsforberedelse. Jeg forstod ingenting”, siger Helena Hauge og tilføjer:

”Der var så meget, jeg følte mig udenfor omkring. Og så tror jeg også, jeg havde de samme fordomme som så mange andre, at det her kun er et sted for de særligt hellige. Det var sådan et defineret rum, jeg ikke havde ret til at træde ind i.”

Helena Hauge voksede op i en ressourcestærk familie i 70'erne, hvor religion var visket væk fra alting.

”Jeg synes det havde været rigtig dejligt at have været introduceret til begrebet religion eller til kristendommen, fordi så havde jeg ligesom kunnet forholde mig til det og simpelthen også have noget basal viden, som jeg manglede”, siger Helena Hauge.

Præsten ved konfirmationsforberedelsen så Helena Hauges udfordring, og han tilbød hende enetimer, så hun kunne finde ud af, hvad kristendommen handlede om.

”Så var jeg slet ikke i tvivl om, hvad det egentlig var jeg gerne ville, da det gik op for mig, hvad det handlede om”, siger Helena Hauge.

Viden om kirken

For Helena Hauge er det afgørende, at børn får kendskab til folkekirken, hvis de selv skal kunne vælge kirken til senere i livet.

”Det kræver faktisk noget viden, for at man kan danne sig noget mening”, siger Helena Hauge.

Hun oplever også, at forældre ønsker at vide noget mere om, hvad kristendommen er, og kirkens arrangementer til børn er velbesøgt.

”Ved min første spaghettigudstjeneste var der syv, og vi syntes det var verdens største succes for 10 år siden, og nu sidder der mellem 80 og 100”, siger Helena Hauge.

Et af de tiltag, som kirken i Helsinge har til børnefamilier er Hellige Hotdogs. Det indledes med en gudstjeneste i kirken, hvor præsternes evner sættes på prøve.

”Nogle gange, så er jeg engel. Andre gange er Finn (Edvardsen) inde i sådan en fugl, der ligger oppe på prædikestolen”, siger Helena Hauge og uddyber:

”Den der fugl er mega provokerende for eksempel og altid fræk overfor damepræsten. Og den der engel er for eksempel mega selvglad. altså jeg kan nogle gange næsten ikke holde hende ud”

Faktisk er det vigtigt for Helena Hauge, at budskabet til børnene i kirken har lidt kant og ikke er alt for sødt. På den måde kan kirken tage livtag med alle sider af menneskelivets udfordringer, når børnene kan spejle sig selv i den frække fugl eller den selvglade engel. Men tilstedeværelsen i kirkerummet er også med til at afmystificere, hvad kirke handler om.

”Det er sådan helt lavpraktisk det her, men at få lov til simpelthen at mærke, at det er et rum, hvor jeg kan være. Man må gerne røre ved de ting der er. Der er ikke noget, der er særligt helligt”, siger Helena Hauge og forklarer:

”Der er blevet pillet noget af ved, at folk de kommer. Der er pillet nogen af deres fordomme af: 'man må ikke røre noget herinde' og 'uh det er farligt'.”

Fremtidens kirke

Netop børnenes gang i kirken betyder for Helena Hauge, at hun ikke tror folkekirken afvikles lige foreløbig.

”Vi ser en generation af børn, der netop har været til de her hellige hotdogs eller minikonfirmander og konfirmander, som faktisk nu har en basis for at vælge kirken til, fordi de har dannet sig noget viden omkring, hvad det betyder”, siger Helena Hauge og tilføjer:

”Så i den forstand tror jeg egentlig at folkekirkens fremtid er positiv.”

Har man lyst til selv at se nærmere på kirkens børnegudstjenester, kommer æslet Peppe traditionen tro på besøg Palmesøndag, d. 25. marts. Her kan man få en ridetur rundt om kirken på æselryg.

Publiceret 07 March 2018 06:00

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV