John Mogensen er på plakaten i biografen

Filmen “Så længe jeg lever” om John Mogensen vises i Gilleleje Bio

Så er der dansk film i Gilleleje Bio. Det er filmen om John Mogensen “Så længe jeg lever”, der har premiere.

Filmen er en dramatisk, humoristisk og poetisk rejse gennem musikeren John Mogensens liv. Manden lagde Danmark for sine fødder med store folkelige klassikere som “To mennesker på en strand”, “Så længe Jeg Lever” og “Fut i Fejemøget”.

I filmen følger man ham fra barndommen til hans første gennembrud med Four Jacks for så at gå i glemmebogen og i hundene, indtil han pludselig brager igennem med sit enorme gennembrud i 1971 med “Der er noget galt i Danmark!”. Filmen har danmarkspremiere 8. marts klokken 20. Den spiller desuden 9. marts klokken 20, 10. marts klokken 21, 11. marts klokken 19 og den 12. og 13. marts klokken 20.

Eventyrfilm for familien

Der er også premiere på den norsk eventyrfilm for børn og voksne “Askedrengen - i Troldkongens sal”.

Filmen foregår i Norge en gang for længe siden. Den fattige bondesøn Espen Askedreng og hans brødre begiver sig ud på en farlig rejse for at redde kongens prinsesse, så de kan bruge belønningen til at genopbygge familiens gård. Prinsessen er blevet kidnappet af Troldkongen, der er en grusom trold, der siges at være umulig at bekæmpe. Der er danmarkspremiere på filmen 8. marts klokken 17.30 og den spiller også 9. marts klokken 17.30, 10. og 11. marts klokken 13.30.

Publiceret 06 March 2018 05:15

Ugeposten Gribskov nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Ugeposten Gribskov
SENESTE TV