Charlotte Asperud blev overfaldet i sit hjem i Tisvildeleje og døde senere samme aften. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Charlotte Asperud blev overfaldet i sit hjem i Tisvildeleje og døde senere samme aften. Arkivfoto: Jens Berg Thomsen

Frivilligt bag tremmer: 54-årig fortsat varetægtsfængslet for Tisvildedrab

Politiet efterforsker fortsat drab på 58-årig læge

Af
Jens Berg Thomsen

drabssag Den 54-årige mand, der for en lille måned siden blev anholdt for drabet på lægen Charlotte Asperud, er frivilligt gået med til stadig at være varetægtsfængslet. Fristforlængelsen er på fire uger, fortæller specialanklager Bente Schnack.

Til grundlovsforhøret for fire uger siden nægtede manden sig skyldig i drabet.

Ifølge sigtelsen er manden tiltalt for drab ved at have slået lægen 19-20 gange med en stump genstand - formentligt et koben. Overfaldet på lægen skete natten til den 30. april i år, hvor en person brød ind hos Charlotte Asperud, mens hun formentlig lå og sov. Ifølge sigtelsen forsøgte den 54-årige sig med et hjemmerøveri mod lægen, men det mislykkedes. Som følge af overfaldet, som politiet betegnede som "særdeles groft", døde Charlotte Asperud senere den samme aften.

Ifølge flere medier var manden godt kendt af politiet i forvejen for indbrudskriminalitet, men han har også selv stået frem i et lokalt, nordsjællandsk medie tidligere og fortalt om, hvordan han selv har haft indbrud. Manden har desuden været stillet op til et kommunalvalg i en nordsjællandsk kommune - uden at han dog kom i byrådet.

I forbindelse med sagen har politiet også ransaget et sommerhus i Dronningmølle, hvor den nu sigtede har boet. Manden har tidligere boet i Hørsholm.

På Twitter skriver anklagemyndigheden, at politiet fortsat efterforsker drabet.

Publiceret 11 June 2019 14:00

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl