Foto: Mostphotos

Foto: Mostphotos

Nabostrid helt ude af kontrol: 67-årig gennemtæsket med slag og spark

Af
Jacob Nielsen

Et godt naboskab er guld værd, men det er desværre langt fra alle, der kan dele en pilsner med naboen over hækken.

I Helsinge kørte en strid over noget jord helt af sporet i weekenden, da to mænd på Ågerupvej røg i totterne på hinanden.

Sammenstøddet endte i regulær vold, da en 56-årig mand, ifølge Nordsjællands Politis døgnrapport, søndag klokken 12:55 gik amok på hans 11 år ældre nabo, som han først tildelte 15-20 knytnæveslag i ansigtet, hvorefter han sparkede ham på overkroppen, ryggen og i hovedet.

Den aggressive 56-årige blev anholdt og sigtet for vold, mens den 67-årige kom til behandling på skadestuen på Nordsjællands Hospital i Hillerød.

Nordsjællands Politi kan ikke oplyser detaljer omkring den 67-åriges tilstand efter overfaldet.

Publiceret 10 December 2018 13:16

SENESTE TV

Gå med 30 km ad Klosterruten

motion På lørdag 29. juni er det på med vandreskoene, hvis man vil med på en ca. 30 km lang vandretur på en del af Klosterruten. I spidsen går turlederne i Dansk Vandrelaug Hans Henrik Kleinert og Ingelise Kvorning.

"Vi starter i Esrum og går langs Esrum Sø gennem Gribskov, passerer Stjernen, der er centrum for de snorlige jagtveje, som Kong Christian den 5. anlagde, og fortsætter langs Store Grib Sø. Vi passerer Mor Grib's hule, kommer også forbi Æbelholt Kloster og slutter i Hillerød," fortæller de i en pressemeddelelse fra Dansk Vandrelaug.

Øvelser og små lege

Ud over at man får motion, vil der være forskellige indslag på turene som for eksempel 'Walk and Talk', særlige øvelser og små lege, hvor man bruger alle dele af kroppen, også hjerne og hjerte, og der vil være information om seværdigheder på turen.

Der bliver pauser undervejs til at nyde medbragt mad og drikke, inden turen slutter ved Hillerød station ca. kl. 16.30.

Turen starter kl. 9 ved Esrum skole, når bussen fra Saltum ankommer.

Det koster 30 kr. at deltage, hvis man ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

jesl