Uoverensstemmelse om hund førte til vold i Græsted. Arkivfoto

Uoverensstemmelse om hund førte til vold i Græsted. Arkivfoto

Hund hoppede op ad fremmed mand: Det endte i vold

Situation eskalerede i Græsted

Af
Jens Berg Thomsen

dom En 32-årig mand fik forleden en straf på i alt 60 dages fængsel for vold tilbage i juni måned på en adresse i Græsted.

Ifølge dommen var episoden udløst af, at der var hoppet en hund op ad manden, og det havde ført til en diskussion mellem den dømte og en anden mand, der havde været med til at holde hunden. På forhånd havde manden nægtet sig skyldig i at have taget kvælertag på manden, og retten fandt det ud fra rapporten fra skadestuen det heller ikke sandsynligt, at offeret havde været udsat for kvælertag, men derimod et "kraftigt niv" med en hånd ud fra et mærke ved øret. Retten valgte heller ikke at yde erstatning til offeret, der ellers havde krævet 34.000 kroner for tabt arbejdsfortjeneste. Retten fandt det ikke sandsynligt, at offerets efterfølgende vejrtrækningsproblemer skyldtes episoden i Græsted.

Den 32-årige havde en anden voldsdom fra februar 2018 for at have hældt koldt vand over sit barn, fremgår det af dommen. 20 af de 60 dages fængsel er ifølge dommen ubetingede.

Publiceret 05 September 2018 11:30

SENESTE TV

Kvickly Helsinge hjælper de lokale

Sponsor Siden Helsinge Brugsforening blev oprettet tilbage i 1906 har målet været at hjælpe lokalsamfundet ved at uddele midler.

"Succesen med uddeling af midler fra en sponsorpulje gentages i 2019. Vi mener, at projekter, der bidrager med noget ekstra til foreningslivet, fortjener at blive belønnet. Derfor øremærker Kvickly Helsinge igen en portion penge til at støtte sådanne projekter, så der fortsat kan gøres den ekstra indsats for vores lokalområde. I 2019 er pulje-beløbet 50.000 kr., som skal gå til at støtte de lokale ildsjæle, som med deres initiativer gavner nærområdet og medlemmerne." skriver Kvickly Helsinge i en pressemeddelelse.

Ideen er, at alle frit kan ansøge om det beløb, som er nødvendigt for deres projekt; selvfølgelig indenfor puljens rammer. Derefter vil bestyrelsen i Kvickly Helsinge vurdere, hvilke projekter, som skal belønnes og have del i puljen. Vurderingen sker ud fra forskellige overvejelser, men det essentielle er, at projektet skal være til gavn for lokalsamfundet.

Er du interesseret i at ansøge om støtte til dit projekt - så besøg vores hjemmeside på www.kvicklyhelsinge.dk/sponsorpulje.

Trongården indvier cykelrickshaw

indvielse Gribskov kommune bevilgede i efteråret 2018 indkøb af to rickshawcykler. Plejecenter Skovsminde i Græsted fik sin den 26. januar, og nu følger Plejecenter Trongården i Vejby efter.

Cykelrickshawen bliver indviet fredag 22. februar kl. 14 ved formanden for Forebyggelsesudvalget, Trine Egetved, hvor alle interesserede er velkomne til at deltage. Der bliver mulighed for en prøvetur – som passager eller som 'pilot'.

Ifølge Kirsten Gamst-Nielsen fra den lokale gruppe af 'For Cykling Uden Alder' og Klimagruppen i Gribskov er der foreløbig uddannet en gruppe cykelpiloter, men hun pointerer, at der bliver for flere, når de næste cykler leveres.

Det er forventningen, at den næste cykel, der er finansieret af tømmerhandler Johs. Fogs Fond, leveres til Bakkebo i Gilleleje. Desuden er der søgt støtte hos andre fonde til yderligere to cykler.

Initiativgruppen består af repræsentanter for Cyklistforbundets Lokalafdeling, Klimagruppen i Gribskov samt af kommunens Frivilligkoordinator og idrætskonsulent.

gs