Politiet leder efter halstatoveret mand: Slog 20-årig kvinde til Bakkefest

Under håndgemæng blandt publikum slog mand i 20-erne kvinde

Af
Mette Dolmer Thygesen og Jens Berg Thomsen

Nordsjællands Politi efterlyser nu en voldsmand, der var på spil til weekendens Bakkefest i Gilleleje.

Episoden skete fredag kl. 23, da en 20-årig kvinde fra Gilleleje står til en koncert med to veninder. De står tæt ved en scene og forsøger at rykke frem i menneskemængden. Her støder de på en mand, som står med tre kvinder, og der opstår tumult og håndgemæng, fortæller Christian Marcussen fra Nordsjællands Politi. Den 20-årige bliver slået med en knytnæve i ansigtet.

Gerningsmanden er etnisk dansk af udseende, cirka 23-24 år gammel, 175 centimeter høj, spinkel af bygning, er lys i huden, og hans mørkeblonde hår er kortklippet i siderne og længere øverst. Han har en tatovering på venstre side af halsen fra øret og ned, tatoveringens motiv er ukendt. Han talte dansk og var iført lyseblå jeans.

Politiet vil gerne have oplysninger om manden eller tale med ham.

Publiceret 10 July 2018 12:51

SENESTE TV