Vicki Sandsø skal snart for sidste gang servere mad på Café Ellen.
Vicki Sandsø skal snart for sidste gang servere mad på Café Ellen.
Del på Facebook
Del på Twitter
Udskriv
Send e-mail

’Jeg kunne ikke holde tårene tilbage’: Populær café lukker

Café Ellen har været et fast holdepunkt for mange ældre og socialt udsatte. Nu drejer caféen nøglen om




'Nogen er nødt til at gøre noget.'

Desperationen i den anden ende af røret er ikke til at tage fejl af.

“Jeg plejer ikke at være ordfattigt, men det er jeg nu. Der må være nogen, der har nogen penge, der kan stoppe det her.”

Kvinden bag ordene er Tina Larsen. Hun er gennem flere år kommet på Café Ellen i Gilleleje. Men for nyligt kom beskeden om, at caféen står foran en lukning. Og det har ramt Tina Larsen ekstra hårdt.

Læs også: Efter chok-lukning: 'Jeg ved ikke, hvor vi skal tage pengene fra'


Et unikt sted

“Det er et helt unikt sted - ikke bare lokalerne, men også personerne bag. Jeg kom her for første gang for fire år siden og fik en meget varm modtagelse. Det var lige det, jeg trængte til.”

Café Ellen er en del af plejecenteret Ellen Mariehjemmet i Gilleleje - og har for mange ældre og udsatte været et fast holdepunkt i en svær hverdag.

“Jeg har brugt stedet som en del af min terapi. Da jeg kom ind, sneg jeg mig næsten langs panelerne. Men stille og roligt er jeg begyndt at tale mere og mere med personalet. Så det var med blødende hjerte, da jeg hørte, at de skal lukke. Jeg kunne ikke holde tårene tilbage,” siger Tina Larsen, der netop peger på stedets sociale engagement som et kæmpe tab.

Læs også: Efter chok-lukning: 'Jeg ved ikke, hvor vi skal tage pengene fra'

Café Ellen i Gilleleje lukker.
Café Ellen i Gilleleje lukker.

Hjælper følsomme sjæle

“Jeg taler også på vegne af andre, når jeg siger, at Café Ellen kan noget helt specielt. Det er en oase i Gilleleje. En café med gode rammer for menneskeligt fællesskab, Hvis man er en følsom, sart sjæl, er det stedet, man tør komme. Det er på mange måde en livsnerve for mange. “

Tina Larsen har endnu ikke opgivet håbet om at redde Café Ellen, der ifølge planen lukker den 29. september.

“Der har været så meget fokus på at komme ensomheden til livs. Det her ville været et oplagt sted at hjælpe. Jeg drømmer om, at der kommer en fond eller en rigmand ind, så de kan blive ved med at holde åbent.”


Publiceret: 14. September 2017 01:12

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder og
annoncer hver dag fra Ugeposten Gribskov

Fik du læst
ANNONCER
Se flere
Politiken
Seneste nyt
Ekstra Bladet
Seneste nyt
Jyllands-Posten
Seneste nyt